Hvordan laver man stempelkaffe?

Posted by Alexander on
Hvordan laver man stempelkaffe?

Har du aldrig prøvet at lave en kande stempelkaffe og tænker “Hvordan laver man stempelkaffe”? Så er du kommet til det rette sted. Jeg har lavet en lille vejledning, som let fører dig fra start til slut, så du kan brygge den perfekte kande stempelkaffe.

Du tænker sikkert, hvilken kaffe bruges til stempelkaffe? Du kan bruge både friskkværnet kaffebønner eller formalet kaffe. Det er lige meget om det er en Arabica eller Robusta kaffebønne. Du kan lave det hele i en stempelkande.

Hvad skal du bruge?

For at følge min vejledning, har du brug for at finde følgende frem.

  • Hele kaffebønner du lige har kværnet eller formalet kaffe.
  • Kaffekværn hvis du vælger hele kaffebønner.
  • Stempelkande eller stempelkrus.
  • Elkedel, til at koge dit vand.
  • En spiseske til at røre rundt.

Hvor meget skal du bruge?

Jeg ved du tænker det. Hvor meget kaffe i en stempelkande? Alt efter hvor stærk du gerne vil have din kaffe, skal du følge disse doseringer. Kan variere alt efter hvilken kaffe du har med at gøre.

3 kopper4 kopper5 kopper
Kaffe17-18 gram27-28 gram54-55 gram
Vand275-300 ml.430-500 ml.860-900 ml.

Vejledning: Hvordan laver man stempelkaffe?

Kværn kaffebønner

Hæld kaffebønner efter eget valg ned i din kaffekværn og kværn godt. Det kan være en god idé ikke at kværne dine kaffebønner for meget. De kan godt slippe uden om stemplet, hvis kaffen er for fin. Ligner kaffen brødkrummer, har de en perfekt konsistens.

Hæld kaffen ned i stempelkanden

Hæld din friskkværnet kaffe ned i stempelkanden, mens du koger dit vand via en elkedel. Når først vandet er kogt, venter du 2-3 minutter. Så skolder du ikke kaffebønnerne. Vandet skal være 90°C – 95°C varmt.

Tilføj vand og rør rundt

Hæld vandet over i dine kaffebønner indtil du er 3-5 cm fra kanten. Med en spiseske rører du godt rundt i 10-20 sekunder. Herefter lader du kaffen trække i cirka 4 minutter.

Klar til servering

Når kaffen har trukket i cirka 4 minutter, sætter du stemplet på og trykker ned indtil du når bunden. Servér kaffen med det samme for ikke den trække for længe.

Hvilken kaffe til stempelkande?

Du skal ikke tænke for meget over, hvilken kaffe du bruger, når laver en kande stempelkaffe. Du skal i stedet tænke på hvilke slags kaffe du kan lide. Hvor stærk skal kaffen være? Hvor syrlig? Hvilken bønnetype? Hvor fyldig?

Du kan bruge både formalet og hele kaffebønner til at brygge stempelkande kaffe. Jeg har min egen personlige favorit, når jeg laver en kande stempelkaffe. Både en formalet kaffe, men også nogle hele bønner jeg kværner selv før brug. Jeg kan selv bedst lide at kværne bønnerne selv før jeg brygger en kande, da det giver den bedste smagsoplevelse.

Du bør dog ikke bruge instant kaffe eller kaffepads.

En kommentar til “Hvordan laver man stempelkaffe?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Halløjsa!

Jeg er en selvudnævnt kaffeentusiast, med en svaghed for en god sort kop kaffe..

Kategorier

Seneste skriblerier