Kaffebønner

Posted by Alexander on
Kaffebønner, frisk kaffe og formalet kaffe

Kaffebønner er blandt verdenens mest værdifulde og mest forhandlede råvarer, kun overgået af olie. Denne yderst populære råvare er produceret og indtaget på verdensplan. Kaffebønner bliver dyrket i mere end 70 lande, i et område vi kender som ”bønnebæltet”. Historien går på at kaffebønner oprindeligt stammer fra Etiopien.

De mest populære kaffebønner

Hvis vi skal skære det ned mest muligt, kan vi inddele kaffe i to grupper. Arabica og Robusta.

Arabica kaffebønner

Til trods for Arabica kaffebønner indeholder mindre koffein end Robusta, anses Arabica for at være overlegen i smag. Den er langt mere glat og knapt så sur.

Ifølge International Coffee Organization (herefter ”ICO”) var 60,92% af den totale produktion i 2017 Arabica. Modsat Robusta er Arabica en art og ikke variant. Det betyder Arabica kaffebønnen har to varianter som bliver dyrket. Det drejer sig om Typica og Bourbon.

Typica var den første variant af Arabica bønnen som blev opdaget. Det er den variant historien fra Etiopien handler om.

Bourbon er gerne rost for sin komplekse og balanceret aroma, og har siden sin opdagelse lagt bund for mange under-varianter og mutationer.

Robusta kaffebønner

Robusta er den mest anerkendte variant, da Arabica er en art og ikke en variant. Selvom Robusta bønnens smag er langt mindre raffineret, så er bønnen meget populær i espresso blandinger. Det er den fordi den byder på mere crema. Crema er det lækre lag af kaffeskum, du gerne finder på toppen af en espresso o. lign kaffedrikke.

Koffeinmængden i Robusta er højere end ved Arabica og giver et bedre udbytte for bønnerne, som dyrker kaffebønnerne.

Arabica og Robusta kaffebønne
Til venste ser vi en alm. Arabica bønne, og til højre en Robusta.

Sjov anekdote fra Tyrkiet

Kaffe blev introduceret i Tyrkiet i slutningen af det 15. århundrede og blev hurtigt utrolig populær. Kaffe var faktisk så populær, at det i deres lovgivning blev indført, en kvinde kunne skilles fra sin mand, hvis ikke hun dagligt blev budt på en passende mængde kaffe.

Kaffebønnens stamtræ

Hvis du her til sidst vil se kaffeplantens stamtræ, kan du her skabe dig et lille overblik.

  • Rubiaceae (familie)
    • Coffea (slægt)
      • Arabica (art)
        • Typica (variant)
        • Bourbon (variant)
      • Canephora (art)
        • Robusta (variant)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Halløjsa!

Jeg er en selvudnævnt kaffeentusiast, med en svaghed for en god sort kop kaffe..

Kategorier

Seneste skriblerier